Børge Lindschouw's digte
Skrevet på og til Furlejrene 2009
 


Moden
 

 Du er så smuk

når du står der

og stikker op

af den uendelige vandflade.

Din profil spejler sig

i det stille bølgende vand

og hensætter mig

til drømme

om den svundne

fysiske ungdom,

da sanserne

havde nemt ved

at forføre mig.
 

Din blanke krop

reflekterer i solen

i kontrast til

dit markerede ansigt,

der fortæller lange

historier om

en forsvunden tid,

hvor også du

opfostrede børn,
 



Lunt forår

 Blid som et lunt forår

et spejl af mit hjerteblod

der har fast bopæl

i mit allerhelligste
 



Besøg:

 Blød som en sommerbrise

åbnede du mine døre

og fyldte mine rum

med en duft af forår
 



Dig

 
Det du ikke kunne sige

Men som gerne ville ud

 
Det du kunne sige

Men synes var for banalt

 
Det du fik sagt

Men var lidt usikker på

 
Det du fik udtrykt

med glæde i sjæl og stemme

 
Det du var stolt af

Og smittede mig med

 
Det der gjorde

At du var dig
 



Forstening

 
Dine mutte miner

vrangvillige udtryk

manglende smil


Dine taktfaste håb

om hvad jeg burde være

 
Dine listige smil

når jeg gav alt og gjorde

som du ville ha' det

 
Din måde

at svøbe min sjæl

i cellofan

 
lag på lag

blev mit indre

en hård klump

 
Et forstenet sybol

på de levende menneske

du engang lærte at værdsætte
 



Sommer

 
Åbne og glade

kom I til FUR

indtog bakkerne,

stranden og min sjæl

og gjorde FUR-lejren

til sommer



Betragtninger

 
1.

Kærlig omsorg

gir' mere ro kun

end tre kloge kvinder

 
2.

Der skal kun

en rolig hånd

til en fortvivlet sjæl
 

3.

Der skal kun

et barn

til at nå lykken
 

4.

Der skal kun

en opmuntring til

et kammeratskab



Refleksion

 

Det er så dejligt

sidde og sludre

om alt og intet – vores lejr

høre børn'nes stille pludren

mens de løber rundt

på sure tær'
 

Det er så dejligt

at sidde og spille

høre musikken

sluppet løs

på teltet høres

trommelyde

det – vejret – den Furske tøs
 

Det er så dejligt

at sidde stille

betragte Limfjordens

blanke vand

mens ungerne

leger løs i kanten

bygger i det

fine sand
 

Det er så dejligt

hvis det kommende år

bringer os sammen

om det fælles – vi forstår

snak musik

og det at være

så der også er plads

til dem der er sære
 

Det er så dejligt

at sidde og tænke

på tiden – jeg

skal til Fur igen

gense nogle

af de kendte

og måske no'en nye

der også har plads

til en ven
 



Morgenvand


Når jeg glider gennem

morgenvandets element

så er det jo da bare

som alting bliver' glemt
 

vandmænd slikker mine fingre

tangen fejer mine lår

bølger får mig til at slingre

tænker på en kaffe tår
 

Blæsten tørreblæser huden

kølig ja – men ikke klam

hvad er livet her foruden

morgendukkert – måske en dram
 

Eller bare en kop kaffe

og en ostemad såmænd

det kan morgenholdet skaffe

livet det/her  er tem'li' nemt
 

Man skal bare ganske stille

vågne op og få en snak

resten skal man bare ville

selv hvis man er en Polak
 



Sær
 

De tunge bånd

som nogle bærer

gør dem nok

en smule sære
 

Spil fra maskegalleriet

binder os på sjæl og krop

indtil man blir'  lidt befriet

løsner alt det svære op
 

Når så masken

den er faldet

er den sære

nyt som kaldet
 

Retten til at være sær

kan da være vældig svær

gør hvad du fornemmer

du er den der bestemmer
 

Gem så noget

af det sære

noget af det

kan alle lære
 



Varme øjne
 

Alle disse varme øjne

der til stadighed møder mig

bliver hængende i mit sind

som små lamper

og selvlysende perler

der forvandler

min stjernehimmel

til en lille glad dag
 



Skibe

 

Jeg elsker at sidde

på toppen og slumre

med øje for Limfjordens

bølgende spejl

og se på skibe

på vej rundt om jorden

mon de tar' hele turen

kun med sejl

eller vil de bare

til Ålborg – Løgstør

måske lidt læng're

hvis de da tør
 

Hvad har de mon med

de skibe på vej

til andre steder

end du og jeg

har de mon børn,

unge, mænd og koner

og hvor meget har de så

kostet i kroner

altså skibene

for de er vist dyre

jeg har hørt

de måske er svære at styre
 

Jeg kender nogen

der er li'som skibe

det er vist mænd og koner

og men'sker i Ribe

går de på skole for at lære

om vand og parforhold

blandt meget andet

eller er det bare vinden

der fører dem rundt

i menneskehavet

i en køre
 



Gåde
 

De er som små svulp i vandkanten

men vokser sig til tider store

bliver til uregerlige bølger

næsten altid i bevægelse

glimtende i stadig forandring

lader os ikke være

er storleverandører af humør

er uundværlige

forsømmer vi dem får vi storm
 



Svømmedrømme

 

Ude i det salte vand

er man ikke ind' på land

man er ud i vandet

li' ved sid'n af landet
 

Når det bølger op og ned

får man ikke rigtig fred

sådan kan man svømnme

rundt i sine drømme
 

Men derud' i drømmeland

er der ikke rigtig vand

der er bare drømme

så man trygt kan svømme
 



Vand fra oven

 

Våde bukser sure tær

jeg kan bare ikk' la' vær'

med at sid' og tegne

når det nu ska' regne
 

Paraplyer støvler på

skal man ha' når man ska' gå

op på toilettet

for at få sig lettet
 

Keder man sig er man træt

eller bare noget mæt

sid så ganske stille

mens du hør no'en spille


Fællesskabets stærke bånd

stiller krav til sjæl og ånd

men man kan da ånde

ved at gå til hånde
 

Vaske op og vaske af

husk at gør' det for og bag

hvis det er en pande

eller bar' en kande
 

Spiller du et spil med Ove

skal du bare vove - alting

du skal bare spille

bagefter må du pille
 



Smil
 

Forretningssmil

infame smil

afvisende smil

vigende øjne med smil
 

beskedne smil

alvorssmil

indvendige smil

lette smil
 

fortællende smil

brede smil

femøres smil
 

smil med dybde

imødekommende smil

øjne med smil

 


Har du et eller andet fra furlejren som du gerne vil have offentliggjort, så mail det til:  meinhardt@famjac.dk