--

 

   


 

Børge Lindschouw's digte
Skrevet på og til Furlejrene  2010
 


 

Bolsje  land

Når jeg er i bolsjeland

er der ikke no’et med vand

jeg vil bare gnaske

hvis jeg ger’n må smaske

 
bolsjeøjne, bolsjetud

det er som – man kan se ud

når man spiser mange

bli’r du ikke bange

 
men hvis du er bolsjeklog

sætter du et lille låg

på din bolsjekrukke

så den nem at lukke

 
er du i lakridshumør

gør så som man ofte gør

ta’ det søde fra din krukke

så skal du ikke mukke 
 



Primat


jeg er ikke verdens herre

så din tolkning er privat

du måske et men’ske

men’s jeg er primat

 
sådan en der lever

fredeligt og fri

fra andres angst og tanker

om vold og frieri
 



Gummi

 
Gummikvinder, gummibørn

køkkenfolk, der tar’ en tørn

sød musik og pluderesnak

andre går og gir’ et nap
 

Slangefolket nusser stille

med at skære gummi op

men’s man hører nogen spille

dagens lektie uden stop

 
Lejren oser da a’ hygge

ingen regn, der siler ned

det er det vi kalder lykke

køkkenpuslen – gummifred
 



Kluddermor

 
Kluddermor i børnebunke

kom nu ska’ du denne vej

barnestemmer – vind der pumper

blæst, der leger lidt med dig

 
legebørn i voksne kroppe

kom nu ska’ du denne vej

barnet i dig – vind der pumper

blæst der pumper barn i dig

 



Rebeka

Rebeka er væk

hvor blev hun a’

der kaldes og søges

er hun væk i en sæk
 

eller er hun bare søvnig

og hviler ørerne lidt

men’s  hun ligger stille i teltet

og sover ganske blidt

 



Glæde og smerte

(både personligt og stort fællesskab)

 
Den smerte du mener

jeg ska’ ha’

er en smerte

der lever i dig

den vrede du giver

vil jeg ikke ta’

det er en vrede

der tilhører dig

 
den glæde du føler

ved vort fællesskab

den deler jeg gerne med dig

den lykke du føler

når vi ”spiller sammen”

den lykke er en glæde for mig
 



En Bitte drøm

 
Jeg sad og fiskede

i drømmenes hav

da no’et kom i mit net

op stak et kært lille hoved

ikke en haj eller frygtelig fisk

næh – et smukt lille væsen

”gir’ du mig min frihed –

vil jeg synge for dig”

 
det venligsindede væsen

begyndte straks at synge

med spinkel stemmer

 

”hør på vindenes bru…sen

lyt nøje til bølgernes spil

det er vor livsbanes su..sen

og med sang og dans – om du vil”.

 


 

Thor

Når Thor farer hen over himmelbuen

kaster sin hammer

spiller med vindenes musik

åbner for himlens sluser

så træerne danser med græsset

og havet viser sine grinene tænder

så er jeg til optagelsesprøve

hos elementerne

 
når Thor holder inde med musikken

naturen falder til ro

havet står spejlblankt

træerne henstår med trætte grene

og græsset føles tungt

så føler jeg mig optaget

i elementernes verden

 


 

Opskrift på ølpause

 
En flok bajere hentes

op a’ ølkassen

transporteres til stranden

hvorefter de knappes op

modtagerne vader så

med oplyste ansigter

ud i vandet til det når ballerne

herefter indtages flaskernes indhold

under uhøjtidelige grynt

og ha’ ha’ – har vi det ikke dejligt

 


 

Er jeg ikke stor
 

Jeg så nogle små bitte fødder i dag

trippe i det varme sand

rode i vandet – fiske no’et op

vise det – og uden et ord si’

er jeg ikke stor
 

jeg hørte noget skøn musik i da’

lydene kom fra en flok dejlige unger

der spillede løs – optrådte og viste det

og uden et ord si’

er vi ikke store
 

 jeg mærkede vor fremtids drømme i da’

trippe i fremtiden

fiske den op – vise den

og uden et ord si’

er vi ikke store

 


 

Det usigelige

 
Det der aldrig blev sagt

 det der var pinligt

 
det der var ment godt nok,

men jeg ikke vidste.

 
det der var helt ved siden af

som du mener

jeg burde have vidst.

 
dine personlige spilleregler

for hvad andre burde gøre.

 
dine uforløste ønsker

om at realisere dig

igennem dine medmennesker.

 
det der kørte mig ud på et sidespor,

som jeg ellers ville gøre så godt.

 
det der svækkede vore fælles kræfter

og fælles glæde.

 
det der ikke kan fremkalde

et smil på dine læber. 

 


 

Tavs

 
Tavshedens sprog

snakker i stærke vendinger

en krænger kroppen ud af

og siger  jeg vil ikke ha’ dig

den anden signalerer varme

 
tavshedens stive øjne

vender vrangen ud af

hensætter mig i koma

og længsel efter engang

at opnå din fortrolighed


tavshedens sproglige blokade

splitter mig i tusinde stykker

gir’ mig trang til at flygte

til et andet eksotisk land

og ikke vende tilbage


tavshedens stille invitation

taler med imødekommende øjne

om at være ret ærlig

og bruge stemmens kraft

til at bygge noget sammen

 
tavshedens opgør

med sig selv og stilheden

får min mund til at sige

at jeg ønsker at kende dig

som det du ønsker at være

 


 

Lille abe
 

Lille abe

du er så sød

når du sidder

der i dit træ

og kikker ud

over vandet

men’s bølgerne

synger deres

rytmiske sang

 
Lille abe

du er så sød

når du sidder

der og smiler højt

er du lige så ægte

som vandet

din lille pigestemmer

er som bølgernes

rytmiske sang

 


 

Smil


Forretningssmil

infame smil

afvisende smil

vigende øjne med smil


beskedne smil

generte smil

alvorssmil

smørrede smil

indvendige smil

lette smil

brede smil

tandpasta smil

børnesmil

 


 

Drømmeforfølgelse


Da jeg så dig på gaden

den anden dag

gav du mig

følelsen igen -

- fornemmelsen af lys

impulser af liv

til mit livs lyspunkter

 
forfølger min drøm

flyver op til stjernerne

der funkler nattehimlen

et lysglimt bliver en stjerne

en stjerne en galakse

og mit hoved er fyldt

med alt det lys

som min drøm

tilsiger mig


lyset vil ingen ende ta’

og byder mig

at fuldbyrde mit liv

gøre ende på smerterne

afvikle det uopnåelige

gribe efter alt det positive

dele det med andre

- give det stjernestatus

 
deler lyset med dig

sætter projektør

på det mørke

jeg er tvunget

til at leve med

trænger det

 i baggrunden

og bruger lyset til

at ta’ mig kræfter

til at være noget

for dem jeg holder af

 


 

Dybt

 
Dybt falder jeg

når jeg forpustet

prøver at møde

dine “retlige” krav

lad mig dog lande blødt

i dit fragmenterede hav

 


 

Forventning
 

Børn og unge, mænd og kvinder

myldrer frem og vækker minder

hvem er hvem, hvordan det går

hvordan var det sidste år

alle glæder sig til lejren

fælleskab og fælles glæde

fælles tid og dejlig æde

 


 

Tankeløs

 

Når livet bliver sat i tomgang
tankerne koges ned
så får sjælen fred
og sød musik opstår
---------------

When life slows down
and thoughts are few
my soul finds its peace
and sweet music comes to my ears

 


 

Navlefast

 

At måle ud fra sin egen verden
og alt det man frygter kan ske
gør det svært at bryde egne normer
opleve alt det man ikke kan se

 

To measure from the standards of your own world
about all that which migt happen
makes it difficul to chalence your soul
experience what you cannot see

 


 

Børnevrøvledigt

 

Lille Frida
er ikke Ida
for hvis Frida var Ida
var mo'ren Idas
og ikke lille Fridas
så hvis du gir'
et bolsje til Frida
er det ikke lille Idas


---------------

 

Little Frida
 is not Ida
*cause if Frida was Ida
the mom was Ida's
and not little Frids's
so ifm you  give  sweet to Frida
it is not for little Ida

 


 

Land mig blødt

 

Forpustet blir' jeg
når du gir' mig en tur
i dinkarrusel af formelle krav
stop langsomt op
så jeg lander blødt
i dit framenterede hav


---------------

 

I become out of breath
when you offer me a tour
in your carrousel of formal demands
please, stop slowly
so that I land softly
in your fragmented occean

 


 

Udsagn

 

At tolke andre negativt er ikke at vise respekt
Tavshed er tvetydigt
Tæthed er et universalt behov
En knuser er ikke sexsualitet
Nærhed kan også være venskab
Åbenhed er ikke et angreb
Glæde er glæde
Glade øjne er en invitation til glæde
Varm lytten er ikke ægteskab
At leve livet her og nu er ikke nødvendigvis planløs uhæmmet adfærd


------------------

 

To interpret other people negatively is not to show respect
Queitness can be at least two things
Closeness is a universal need
Closeness can be fiendship too
A hug is not sexuality
Openness  is not an attack
Happiness is happiness
Happy eyes is an invitation for happiness
Warm listening is not marriage
To live life just now is not necessary without plan or uncontrolled behaviour

 


 

Prinsessen og perlerne

Der var engang en prinsesse - dvs. i virkeligheden var hun dronning - men,  hendes far var død og hun havde ikke - syntes hun - fundet den mand, der passede hende. Så da hendes far døde blev hun altså dronning.

 

Nu var det heller ikke nogen helt almindelig prinsesse. Hun havde haft mange bejlere, som alle havde foræret hende det dyrebareste de havde: nemlig deres hjerters og klogskabs perler.

 

Hver gang hun havde haft en bejler og fundet ham for let, tog hun imod hans perler, men sagde at han alligevel ikke havde en chance for at blive hendes kærlighed for livet. Den arme prins eller mand måtte så tage af sted med uforrettet sag - og prinsessen, tja - hun satte de dyrebare perler på museum. Ikke fordi hun gad kikke på dem eller nyde dem - næh... - bare fordi hun så følte sig lidt rigere. Men  perlerne var ikke almindelige perler - nej de var perler af hjertets rigdomme og perler af klogskab.

 

Så en dag kom en meget usædvanlig bejler. Det var da hun var blevet dronning og regerede sit rige med hård hånd og hårdt hjerte. Thi alle hjertets rigdomme og klogskaben havde hun jo sat på museum. Og på grund af det, var hun blevet ganske følelsesløs.

 

Så da den usædvanlige bejler kom, tænkte hun, at han bare var som alle de andre. Da den arme bejler havde givet hende det dyrebareste han havde, alle sine perler af hjertets rigdomme og klogskabens perler, blev han fundet for let og måtte gå med uforrettet sag.

 

Men "prinsessen", der nu var dronning, sagde bare til sin hofdame, at hun skulle smide perlerne i havet - thi de boede lige i nærheden. Og væk var alle gaver og klogskab fra den usædvanlige bejler, der selv om han var borgerlig var ganske klog.

Kun den kloge hofdame kunne gennemskue det hele og berette derom til "prinsessen".  - Og pludselig indså "prinsessen", der jo i mellemtiden var blevet dronning, at hun havde taget fejl og forspildt sit livs chance.

 

Men den kloge bejler var væk - og hans navn kunne ingen huske. Derfor sørgede den stenhårde dronning og besluttede, at hvis der i fremtiden skulle dukke en usædvanlig bejler op igen, så ville hun bløde sit hjerte op med alle perlerne af hjertets rigdomme og gøre sig klog med klogskabens perler, således at hun kunne være mere forsigtig i fremtiden og værne om hans perler.

 

Men den kloge hofdame havde fulgt efter den usædvanlige bejler en dag hun så ham i byen - og inviterede ham op til slottet, hvor den nu kloge dronning tog glad imod og bad ham gifte sig med hende.

 

Selvfølgelig levede de lykkeligt til deres dages ende - og den kloge hofdame blev overhofdame og blev på slottet hele sit liv.

 

Se det var en historie. Den er rigtig, hvis du vil gøre den sand.

 

copyright: Børge Lindschouw ons. 21 juli 2010

______________________

 

Prinsessen og perlerne på engelsk:

 

The Princess and the Perls

 

Once upon a time there were a princess, but in reality she was now a queen, because her father died.

 

But she did not find, she thought, the man of her life, and when her father died, she became a queen.

 

But this was not any princess. She had had many suitors, who had given her the  most valueable they posessed : The perls of their hearts and the perls of wisdom.

Every time a suitor visited her, she did not accept him, but kept his presents and told him that he could never become the man of her life. Then the poor prince or man had to leave the palace and the pricess  - she put the valueable perls in a museum. Not because she wanted to look at it or enjoy it - no no - Just because she felt richer in that way.

 

But the perls were not ordinary perls - no! - they were the perls of wealth of the hearts and the perls of wisdom.

 

But one day an unusual suitor appeared - it was at that time where the princess had become queen and reined her kingdom vigorously and vith a hard heart. Though, all the wealth of the hearts and the wisdom, she had put into the museum. And because of that she was just without feelings.

 

So when the unusual suitor appeared, she thought that he might be like any other suitor. However, the poor suitor gave her his perls and when the poor suitor had given her the  most valueable he posessed - the wealth of the hearts and the wisdom, the "princess" let him down and disapointed he had to leave the palace.

But the "princess", who was now queen, just told her lady in waiting to throw his pearls into the sea - because they were living nearby. And all the perls of the wealth of the hearts and the wisdom from the unusual suitor disappeared and this although he was very clever and out of good family.

 

Only the clever lady in waiting could see what was really happening and tell the "princess". Suddenly "the princess", who in the meantime had become queen, realized that she had been mistaken and  had lost the chance of her life.

 

But the clever suitor had disappeared and nobody could remember his name. Therefore the queen with the heart of stone had much sorrow and decided that if an unusual suitor should turn up again, she would have to soften her heart with all the pearls of wealth of the hearts and make herself clever by the perls og wisdom, so that in future she would be more careful and take proper care of his pearls.

 

But the clever lasy in waiting followed the unusual suitor one day she saw him in town and invited him to the palace, where the now clever queen waited happily for him and asked him to marry her.

 

Of cause they lived happily to the end of their days and the clever lady in waiting was promoted to lady of the privi champer and remained at the palace all her life.

You see - this was a story, but if you wish you will be able to make it true.

 

(lady of the privi champer is the highest rank of lady in waiting.)

 

copyright: Børge Lindschouw ons. 21 juli 2010

 


 

Remix og modernisering af Højsangen kapitel 4 vers 1 - 7

 

Hvor er du dejlig min veninde.
hvor er du dejlig.
Dine øjne er som det blå hav,
dit hår som jetstriber på himlen,

Dine tænder er som en moderne tandpastareklame
der inviterer til leg.

Som en hotdog-pølse er dine læber
og yndig din mund.

Din hals er som tårnet på en minaret,
hvor der kaldes til bøn,
fuld af dekorationer

Dit bryst er som to vikingeskjolde på Ormen hin lange.

Du er fuldendt min veninde, men ikke uden lyde.

copyright: Børge Lindschouw ons. 22 juli 2010

 

-----------------

 

Remix and modernization of the song of Solomon chapter 4 verses 1-7
(Remix und die Modernisierung des Hohelied Salomos Kapitel 4 Verse 1-7 )

 

How beautiful you are my love
how beautiful you are
Your eyes are as blue as the blue sea
Your hair like jet stripes in the sky

your teeth like a modern TV ad
inviting playing around

Like a red sausage are your lips
and cute your mouth

Your neck is as the tower of a minaret
where they call for prayer
full of nice details

Your breast is like two viking shields
on the Long Serpent

You are complete, my love, but not without sounds

 

copyright: Børge Lindschouw ons. 22 juli 2010

 


 

Lufttigt

 

Det kan ikke købes
heller ikke sælges
opleves måske flygtigt
nogen gange sætter det spor
kan være sjovt
også alvorligt
eller dødeligt
Det skulle være godt, at leve det fuldt ud
men om et øjeblik er det væk
Øjeblikket

 

copyright: Børge Lindschouw ons. 23 juli 2010

 

-----------------------

 

You cannot buy it
neither can it be sold
you might experience it very swiftly and volatile
but sometimes it leaves marks
it can be funny
also serious
or the cause of death
It is said to be good living it fully without hesitation
but in a moment it will disappear
the moment

 

copyright: Børge Lindschouw wed. 22 juli 2010

 


 

Velkommen til Fur

 

Velkommen til Fur og farvel igen
Så er det man synes man skal ses min ven
til næste år eller året der kommer
under alle omstændigheder, når det er sommer

Vi blev venner igen, som venner har det
sir' velkommen hver gang og hvilket svar har det:
TAK - det er dejligt at tænke
Jeg er altid velkommen i din verden
eller her på vore bænke
når solen skinner og fjorden står blank
eller guderne viser tænder endnu engang

 

-----------------------

 

Welcome to FUR

Welcome to FUR and goodbye my friend
Having the feeling of soon seeing
into your eyes again
next year or the year which comes after
after all it will be in summer
We became friends again,
and among friends:
you are always welcomed
to which the answer is:
Thank's very nice
That I shall always be velcome in your world
or just here on our benches
where the sun shines
or the Gods show their teeth
yet - another time.

 



Har du et eller andet fra furlejren som du gerne vil have offentliggjort, så mail det til:  meinhardt@famjac.dk