--

 

   


 

Børge Lindschouw's digte
Skrevet på og til

Furlejrene   2011
 


Et velkommen fra den furske tøs

 
Den furske tøs

er ikke et kræ

men til tider

tvinger hun os næsten i knæ

hun spiller med vind

med sol, sky og regn

og giver os rytme i glædens tegn

 

 Når solen står højt

og vejret er klart

så føles det bare

som det rigtigt rart

i regnfulde tider

kan vi stimle sammen

så det temli’ nemt at holde varmen

 

 Den furske tøs

er nok ligesom dig

hun vælger bare sin egen vej

hun er foranderligt

giver musik til livet

der helt sikkert slet ikke er givet
 



Micro – digt

 

For den uerfarne sjæl

stort postyr

for store sjæle

et eventyr
 



Timing

 

Når rigtigt er forkert

og forkert bliver rigtig

så det at bytte

noget vigtigt
 


 

Lille baby

 

Lille baby

der dufter så sødt

din mor passer på dig

og holder og holder dig blødt

en glæde så dyb

og en smerte så stor

hvis der sker dig noget

bløder hjertet på mor

 

Lille baby 
du bliver snart stor

så pas du på din ældre mor

en glæde så dyb

krigsdanmarks smerte er stor

hvis der sker dig noget

bløder hjertet på mor

 

Lille baby

så længe du har mor

er det fedt at være stor

og med far selvfølgelig

for hans kærlighed er stor

hvis der sker dig noget

bløder hjertet på far og mor

 


 

Kirsebær

 

Da jeg købte mit hus, stod der et dejligt kirsebærtræ i haven. så jeg glædede mig som et lille barn til at kirsebærrene skulle modne og jeg nyde godt af frugterne af det.

 

Dagen kom og der var de – et mellemstort træ spækket med dejlige dybrøde  modne kirsebær.

 

Jeg tog frejdigt et par stykker og puttede i munden – det var jo fuglekirsebær – det havde jeg set – "men de er jo bare sure", tænkte jeg – og så laver jeg da bare syltetøj eller saft af dem.

 

Smagen var ikke sød – ikke sur – men meget bitter og gav forklaringen på, hvorfor ikke skulle dele dem med fuglene.

 

Men sådan behøver det ikke at være – kirsebærsæsonen er årets højdepunkt, og kirsebær fås i mange spændende varianter – kirsebær, der smager som drømme, lette og luftige – bær, der smager lidt af kvinde, når hun er bedst eller bær, der er mere mandige.

 

Nogle kirsebær er lidt jazzede og har meget til fælles med de kvindelige, søde og rå på en gang.

 

Der er meget musik i kirsebær – især hvis man tager bærrene fra samme træ og spiser i samme rytme. de enkelte bær er jo meget individuelle i smag og tekstur – nogle er søde og med fyldig klang, så smagen breder sig helt ned i halsen – andre har en kort skarp klang. Holder man spiserytmen er det muligt at sød musik opstår.

 


 

Krig

 

Hvilke ord er stærkere en alle krig tilsammen

hvilken krig var den største

når historien skal gøres op

hvilke af dem dræbte flest sjæle

 

Når historiens krige og ord skal gøres op

hvad ødelagde flest mennesker

hvis ord var som skrattende højtalere

hvad dræbte flest - krigene eller ordene

 

Når historien skal skrives om

hvad var det så, der bar os fremad

hvilke kræfter har de positive ord

hvilken ord og musik giver os kræfterne

 


 

   Du som valgte

 

Du der valgte smerten frem for glæden

havde du mange glade dage

 

Du der valgte døden frem for livet

blev livet dig givet

 

Du der gav musik til livet

fik du også men’sker givet

 

Valgte smilet, glæden, livet

fik du og det meste givet

 

Du der leved’ helt på trods af livet

fik du hele livet givet

 


  

Altså nået ved livet

 

Der er altså nået ved livet

som jeg godt kan li’

faktisk når jeg tænker over det

rigtig rigtig rigtig majet

så er det ikke fordi

det er nået med penge

det har jeg aldrig

rigtig rigtig rigtig ejet

når jeg så ser på dig

og på dit yndige svej

så kilder det i mig sådan

rigtig rigtig rigtig majet

ikke fordi det nået sexuelt

du er bar’ så yndig

rigtig rigtig rigtig majet

der er altså nået ved livet

der kommer maj sådan ved

rigtig rigtig rigtig majet

 


  

Nikolaj

 

Jeg fik øje på hende i nogen afstand. Hun sad på en bænk med ryggen til, men bevægede kroppen en lille smule, som om hun snakkede med et andet menneske.

 

Da jeg kom lidt nærmere afslørede håret fra en anden person, at der var tale om en kvinde, måske en veninde eller bare en tilfældig forbipasserende, hun var faldet i snak med.

 

Jeg betragtede hende bagfra. Mine øjne blev fanget af hendes hår, der var mørkt og sat op tilbagestrøget på en blød og lækker måde med en lille knold i nakken. Hele herligheden afsluttedes af et lille rødt bånd, der fremhævede hendes smukke mørkbrune hår.

 

I kanten af håret sad to fine små ører lige over de fine slanke buer, der udgjorde hendes fløjlsbløde hals og nakke.

 

De smukke skuldre, kunne man fornemme, var pakket ind i en lækker tynd bluse. Resten af kroppen var gemt bag bænken.

 

Ind imellem kom der gang i armbevægelserne, når hun ivrigt snakkede og gestulerede med veninden med en dejlig blød stemme.

 

Jeg kunne ikke høre, hvad de sagde -  men pludselig blev der helt stille, og jeg undrede mig fra min betragterposition over dette smukke væsen.

 

Stilheden blev brudt, da den anden kvinde, veninden, stille rejste sig og sagde: ”kom, skal vi gå hjem til dig Nikolej”.

 


 

Balance

 

Når ret blir’ uret

og uret bliver rettet

 

Når hurtigt er langsomt

og langsom er hurtigt

 

Når kompliceret er enkelt

og enkelt gøres kompliceret

 

Når grimt er smukt

og smukt synes grimt

 

Når dårligt faktisk er godt

og god viser sig dårlig

 

Når dreng møder pige

og piger kender dreng

 

Når levende ikke er død

og død skærper livet

 

Når balancen mister livet

og livet er ude af balance

 


 

Håbet

 

Når solen bryder frem

og afviklingen af skyerne gir’ plads til håbet

 

Når håbet gir’ håb om afvikling af bølgerne

og plads til havets glatte flade

 

Når vinden har lagt sig

og gir’ plads til tankernes flugt

mens børnene leger plaskende i vandkanten

og bygger sandslotte, der kan nedbrydes

for at give plads til nye tanker

om at bygge noget nyt op

 

Når man rydder en plads i solen

får varme og glæde

og soler sig i tankerne

 

Når solen gir’ plads til

at kunstneren og digteren

udstiller deres positive tanker

  


 

Mit stille sind

 

Jeg sidder i mit stille sind

mens larmen trænger langsomt ind

det er jo som en stue

å’ bar’ en myretue

 

En myretue fuld af lyd

og søde men’skestemmer

hvis lydløs to sekunder så

var det en smule nem’re     

 


 

Den furske tøs’ vande

 

Når den furske tøs

hun breder sig ud

og samler alle vande

så favner hun alle

hun har et bud

selv når vandet kommer i spande

 

Den furske tøs er nem’li

ret demokratisk

hun gir’ os sin sjæl

vi får det hele gratis

en føl’se af, at man blir’ rørt

så meget, at ikk’ et øje er tørt

 

Hun plaksker og sjasker

og favner os bredt

det er hendes natur

det ska’ være lidt ”hedt”

velkommen her – alle mand

velkommen til det furske vand/land

 



Dit smil

 

Det smil

der redde min dag

det har jeg til evig eje

og selvom vi går hver sin vej

så sidder det smil i mig

 


 

Højerestående væsen

 

Jeg anerkender dig

som højerestående

der på visse punkter

overstiger min fantasi

overlister min viden

overmander min venlighed

får dig til at lyse mere

i din verden

 

Men jeg anerkender også

den gensidige mulighed

for at pleje hinanden

mindst som man gør med en hund

med omsorg uden kommandoer

fri for skjult undertrykkelse

varmen skulle være vor belønning

 


 

Samfundssyn

 

Vinklen på tidens syn

synet på tidens vinkel

tidens vinkel på tiden

på tiden ændret syn

 


 

Lille bille

 

Kære lille bille i stolen der

ser ud som det er dejligt vejr

du kravler rundt i stolen

og slikker hele solen

 

Men solen den er meget stor

det siger både far og mor

for det er meget kloge

og far han hedder åge

 

Gi’ lidt plads du lille bille

så jeg ka’ sid’ og stille pille

og mig jeg hedder lise

om lidt så ska’ vi spise

 
 


 

Skrevet til et par af pia’s billeder:

 

Billede 1

 

Et lille styk’ musik

så billedskønt

et billede der toner frem

med en musik så øm

 

Billede 2

 

Det japanske hav

en fin detalje

lidt fisk og farve

som baggrund til en alge

 

Lidt tekst på japansk

der fortæller en myte

hvis du lytter rigtigt

kan du forstå dets nytte
 


 

Mudder

 

Når man vader her i mudder

kan man få en dejlig sludder

eller drikke øl og vin

syn’s du også fur er fin

 


 

Præsentation

 

Mit navn er mads

og jeg spiller bas

for jeg kan li’ at spille

 og ikke sid’ og pille

mig selv i navlen i den tro

at det kan give sjælero

 



Til min kæreste

 

Kære du min aller kæreste

jeg mindes vore dejlige stunder

og tænker tilbage på alt

hvad vi havde sammen.

Turbulensen og tiden gør desværre

at vi ikke kan være sammen altid

men det vil ikke svække min kærlighed til dig

jeg vil vende tilbage igen og igen.

Især har jeg noteret mig din forkærlighed for vand

et næsten bibelsk første mosebog forhold,
”i begyndelsen skabte skaberen himlen og jorden”,

og han siger;” der blive en hvælving midt imellem vandene

til at skille vandene ad”.
 

Min fornemmelse af dine former skærpes

hver gang vi mødes og hver gang vi ”bader”,

og ind imellem nyder solen sammen.

Jeg og mine kammerater

har netop mere end et musikalsk forhold til dig

men din natur bringer os tættere sammen

og musikken får en blødere klang.

Når årstiderne skifter vil vi savne dig.

Men de gode minder vil leve videre i os

og føre os gennem resten af året

med mere styrke og tro på at vi ses igen.

Farvel min kære og på gensyn
 


 

Morgentåge

 

Når morgenens tåge

vandrer foran dine øjne

møder du men’sker

glade og helt uden løgne

hils dem med glæde

så glæden siver

ind i din sjæl

og styrker din iver
 


 

Krappe

 

Krappeborg i krappeland

hersker over krappevand

krapperne de krapper rundt

uden at have krappeondt
 


 

Badeidyl

 

En sejlbåd på Limfjordens blanke vand

en motors tøffen høres på land

båden skærer den blanke flade

så det bølger let når man skal bade
 

Når børn, unge og andre glade

render rund i græsses og leger

sidder andre mutte  og steger

i solen eller læser måske bare avis

for dem er der nok ikke meget fis

 


 

Ræven og storken
(Et remix af den græske fabel-forfatter Æsop,
der levede
620-560 f.Kr.)

 

Ræven og storken mødtes i vandkanten af søen, hvor de skaffede sig mad ved at fange frøer.

 

Storken gik og mæskede sig på det lave vand, hvor der var mange lækre frøer, medens ræven derimod ikke brød sig om at gå ud i vandet og var nødt til at gå i vandkanten og tage til takke med at fange nogle af de få frøer, der vovede sig ind på land.

 

Både storken og ræven elskede frøer, og da de tilfældigvis passerede hinanden, i nogen afstand naturligvis, så kom de i snak om deres fælles interesse.

 

”Frøerne er gode, store og lækre i år”, sagde storken og ræven gav den ret, men anførte at desværre holdt de lækreste frøer sig klogelig ude i søen – det var kun de små frøer, der ikke vidste bedre, som vovede sig op på land, sagde den.

 

Så ræven var godt misundelig på storken, fordi den havde sine lange ben og kunne gå ude i vandet, både på de lave men også det lidt dybere vand imellem sivene, hvor de fleste frøer gemte sig.

 

Så derfor lagde ræven en snedig plan, fordi den fik en sådan voldsom lyst til at ærgre storken.

Den sagde; ”stork, nu da vi snakker så godt sammen om det vi begge sætter stor pris på – kunne det så ikke være en god idé, at du kommer og spiser middag hos mig?”

 

Det syntes storken godt om, og så aftalte de at mødes den følgende dag hos ræven, som også forklarede, hvor den boede.

 

Den følgende dag ankom storken til rævens bolig som aftalt kl. 18,30 – sharp. Ræven, der havde maden klar, serverede den på en træstub udefor. Storken, der havde sådan nogle lange ben var jo ikke i stand til at komme ind i rævens hule.

 

Værsgo, sagde ræven og så stillede de sig hen på hver sin side af træstubben, hvor der stod to flade tallerkener med en suppe, der duftede ganske vidunderligt og fik storken til at glæde sig meget til deres fælles måltid.

 

Men ak! – flade tallerkener – hm! – storken havde jo sit lange næb, der kun lige kunne dyppe spidsen i suppen, men tungen var ikke lang nok til at nå ned, så den måtte nøjes med at nippe til maden og holde gode miner. den kunne ikke få det mindste op og måtte tage hjem med uforrettet sag uden at få noget af den dejlige suppe. men inden den gik og fløj hjem tænkte den;" ham skal jeg nok få has på", og med et smil inviterede den så ræven til middag den følgende dag.

 

Ræven der nu var mæt og tilfreds anede ikke uråd og sagde pænt; "ja tak".
Næste dag kom ræven så hen til storken, der havde dækket fint op. "Hvor det dufter dejligt",  sagde ræven og glædede sig til middagen. "ja", sagde storken – lad os stille os til bords – "værsgo".

 

Så sluprede storken sin suppe i sig. Den havde serveret suppen i høje smalle glas til dem begge og de passede meget fint til storkens lange næb.

 

Men ræven der var godt sulten kunne end ikke få snuden ned i det smalle glas og heller ikke  nå suppen med tungen. Den måtte nøjes med duften, der bare gjorde den endnu mere sulten. Så ræven måtte tage hjem med uforrettet sag og tom mave.

 

Således fik storken hævn på en pæn og ”elegant” måde, og både storken og ræven lærte, at de trods en fælles interesse også var meget forskellige.

 

Morale:

 Man kan vælge at behandle andre med anderledes forudsætninger på en ganske pæn, men aldeles infam og dårlig måde. Men, mon ikke at folk med varme og omtanke vil vælge, at møde disse ”anderledes” på en imødekommende, varm og forstående måde og på den måde kunne bruge hinandens forskelligheder konstruktivt.

 


 

Toneløs

 

Hvad er musik uden smil

hvad er toner uden glæde

der er at ligne med hundeæde
 


 

Vindstille

 

Limfjordens flade

gir’ blanke toner

som toner frem og glæder

børn og mænd og mange koner

 
 


 

Et ekstra vers til sangen ”et sted for os selv”.

 

Vil du også holde fri

og finde et fristed 
så pak instrumenterne og ta’ børnene med

her på øen er der umuligt og slås

i kan lære at danse med os.

 


 

Farvel tøs - 2011

 

Små krøller på vandet

fra salling til fur

en hilsen der siger

nu er det jeres tur

til at kysse tøsen

farvel for en stund

men vær nu obs! på

hun har en stor mund

 

Et let kys til farvel

af det bedste du har

så gør hun det nemt

for os at gøre klar

til den næste lejr

når vi kommer tilbage

og vejret arter sig alle dage

 

Farvel vor tøs

vi holder en stund

men kommer næste år

og kysser din mund

vi håber på solkys

måske en smule regn og blæst

og nyder vejret

når du er bedst

 

Så vil vi igen

spille musik på fur

i takt med dine luner

du har vist ikke noder

eller partitur

men skriver måske

med en og anden

slags runer
 


 

Har du kommentarer til mine digte, så mail dem til:  bl.05@hotmail.com

 


Har du et eller andet fra furlejren som du gerne vil have offentliggjort, så mail det til:  meinhardt@famjac.dk