--

 

   

 

Børge Lindschouw's digte
Skrevet på og til

Furlejr  Lejr 2   2012
 


 

Idyl

 

Den livgivende regn

musikken live

noget man kan regne med

kaosset i stilheden

før stormen

det blanke vand

og duftene af

nyslåede græsmarker

kontrasten

til de adstadige kumulusskyer

svalerne

der stryger hen over vandet

som små flyvebåde – for

i næste øjeblik at stige

lodret op og ende

i et atletisk loop

solens simren

i skyhullere i takt

til fuglenes

overlevelsessang

skiftet til let brise

og småbølgernes

rytmiske slag mod

den stenede strand

et varsel om

et snarligt

akkompagnement

af furtøsens tårer

over mangel

på rigtig sommer

idyllen i kaosset

naturens orden i idyllen

musikken forløsning

 


 

Parfume og hvallort

                      

Da de stod der udenfor for

femte dag i træk, sagde han,

”du duftede så dejligt i går”.

”Ja”, sagde hun, ”men hvad synes du så i dag”,

og stod, som om hun gjorde sig til.

Han stod eftertænksomt

et øjeblik og sagde,

”du dufter anderledes”.

Han ville ikke såre hende.

”det er Chanel no. 5”, smilede hun.

”jam’, parfume er jo lavet af hvallort

og tilsætningsdufte”, udbrød han

spontant!

”Duft fra hvaler

kan man ikke udrydde helt”.

Hun blev helt tavs og

så ud som hele verden

skulle gå under.

I sin forvirring så

hun ham glide fra sig

og han anede faren og

tilføjede hurtigt,

”jo, men jeg kan nu godt

li’ duften af hvallort”,

så hende smilende

ind i øjnene

og fik sit livs kram.

 


 

Grænsen

 

Går man ikke

over grænsen

ved man ikke

hvor den er

 


 

Æble og pære (bestillingsdigt)

 

Gi’ mig et æble

godt at gnaske

eller en pære

ka’ ikk’ la’ være

 

Gnaske æble

spise pære

vitaminer

der kan nære

 

Fylde sig

med det der

ligner, ligesom

min fars kaniner

 

 


 

 Kontakt

 

Overstrømmende

kontakt

ordet der kom

tavshedens

usigelige knugen

det der ikke

måtte siges

det der krævede

for meget

sammen

ensomme

 


 

Partikler

 

Partiklerne

lures nu af

forskerne

finder nyt

fra dag til dag

 

Partikel du puttes

i en kæmpe maskine

og kollideres

med

nogle af dine

 

De smadrer dig

i kvarker og gluoner

til glæde for

interesserede

mænd og koner

 

Jo, man er

på jagt efter

noget langt ude

fund af ”ingenting”

vil de forgude

 

Måske jager de

universet herre

men han er undsluppet

vist - desværre

 

If nice - finder de

”ingentings” start

det ville godt nok

være smart

 


 

Legenden om ”furske tøs”.

 

Om dengang, da den Furske tøs rottede sig

sammen med Odin og Thor.

 

Forud gik en lang historie og den skulle

være ganske sand ligesom alle de andre

skabelseshistorier, vi kender.

 

I tidernes morgen  da aberne blev til mennesker,

herskede der megen forvirring

om hvem, der bestemte og hvilke kræfter,

der drev naturen.

Kaos herskede i mange år, men efterhånden

fik de stærkeste høvdinge banket de andre

på plads.

En af de stærke høvdinge var Odin.

han var kommet med sit folk

hele vejen fra sortehavet og

slået sig ned i danmark, hvor

også thor herskede.

Da thor så, hvor stærk odin var,

tænkte han, at det nok var bedst

at de slog sig sammen.

Derefter skabte de et gudesystem, som

folkene på den tid kunne forstå.

og således levede Odin og Thor

i samklang med hinanden

og folkene i landet.

Odin og Thor var oprindelig

stærke populære høvdinge, men

da de døde blev de til rigtige

guder selv om de ikke mere

var fysisk tilstede.

Danmarks mest magtfulde høvding

ville da samle danmark, dvs. banke

alle de andre små konger på

plads til at være underkonger.

derfor fik han brug for

at forøge sin magt og fandt på,

at det kunne være smart kun

at have en gud. Så kunne han

være gudens stedfortræder.

Han inviterede derfor en indvandrergud

til danmark og prøvede med al

magt at afskaffe de gamle guder.

Det var Odin og Thor og danskerne

ikke tilfredse med og kampen

om at indføre ”den eneste gud”

varede i 300 år.

De der støttede kongens gud fik

mange penge til at hjælpe sig og vandt

med magt og list til sidst.

Nu troede den daværende konge

at han havde magten.

Men i det skjulte levede Odin og

Thor videre og fik på et tidspunkt

nys om en forunderlig kraft, som

kom fra en lille ø i limfjorden.

Kraften var på en gang blid,

stærk og kærlig – og ville

at alle mennesker skulle være

lige og ha’ det godt.

Faktisk havde hun ikke noget navn

til at begynde med, men hun, Odin og

Thor slog sig sammen og delte

gudeopgaverne imellem sig og

levede videre som usynlige kræfter

i folks hjerter.

Odin skulle opretholde retfærdigheden

i folks sind, Thor skulle tæmme

tordenvejret og folks temperament

og Tøsen fra Fur skulle styre skyerne,

kærligheden, musikken i menneskene

og sørge for, at vejret ikke blev for

slemt.

I kampen om vejret har hun dog en

særdeles ubarmhjertig modstander.

På virkelig barske uvejrsdage

fornemmer man, hvilke kræfter

hun og Thor er op imod. men

for det meste lykkes det dog for

”Den Furske Tøs” at mildne eller

stoppe de barske kræfter, stoppe

regnen, lave hul i skyeren og

forvandle fur til et paradis.

Hendes stærkeste kraft, kærligheden

til musikken, plantede hun i

nogle musikelskere for en del år

siden. Uden at ane at det var

”Den Furske Tøs”, der var på

spil, lavede de den musiklejr

på fur, som så mange elsker.

 


 

(stærkt omskrevet efter lejren)

 

Bas

Der var engang

en meget smuk bas

had’ vist rigtigt

været brugt til jazz

smukt dekoreret

din rytme – snøft

din smukke kunst

den gir’ os et løft

 

men folkemusik

var et rigtig valg

så nu spiller bas

op til folkebal

 


 

Spøg og skæmt

(bestillingsdigt)

 

Hvem bekymrer sig

om spøg og skæmt

når man sidder

ved limfjordens bredder

mens solen luner

det ganske land

man breddes ud

i det blanke vand

 

Så skæmter man

en smule og griner

sender i spøg

kaskader på land

der hujes og sendes

skæmtende miner

det er ingen spøg

at skæmte med vand

 


 

Slapper

 

Når jeg går og

fisker krapper

er det som

a’ ta’ en slapper

slap en krappe

af de skrappe

kraplekrappe

mine tær’

la’ li’ vær

kildekrappe

jeg vil slappe

a’ i dejligt

solskinsvejr

 


 

 

Farvel min tøs

 

Farvel min tøs og furske land

jeg forlader dig nu og alt dit vand

dine smukke bakker og buede vige

så dejligt at det er svært at vide

hvad man mere skal sige

 

Din musik ramte helt ind i sjælen

dekoreret med trommeregn og fuglefløjt

gjorde os alle lidt mere rige

så dejligt at det er svært at vide

hvad man mere skal sige

 

Farvel min tøs – lad musikken leve

her hvor den der har fået med spaden

til den der har fået med sølvskeen

mødes så dejligt at man ikk’ ka’ vide

hvad man mere skal sige

 

 

 

 


Har du et eller andet fra furlejren som du gerne vil have offentliggjort, så mail det til:  meinhardt@famjac.dk