--

 

   

 

Børge Lindschouw's upolerede redigerede digte
Skrevet på og til

Furlejr   2008
 


 

Bar’ for mig

 

Du synger en vise

og går den lange vej

helt op på scenen

synger bar’ for mig

 

din vise er så fin

er en del af dig

din sjæl når hele vejen

ned - omslutter mig

 


 

 

 

Vi spiller på Fur

 

Vi spiller i regn

Vi spiller med blæst

Vor musik den spiller

Når naturen er bedst

Vi spiller på Fur

Og også i mol

Vi danser en vals

Når vi ikk’ er et hold

 

Omkvæd:

Men ska’ vi være ærli’

Så laver vi musik

Fordi det er så dejligt

Og gir’ et lille kik ://

 

Når bølgernes sprøjt

Spiller havets klang

Trommer vandet i takt

Og gir os en sang

Det er i vor lejr

Der spilles til fest

Her spiller vi sammen

Når det spilles bedst

 

Omkvæd:

Men ska’ vi være ærli’

Så laver vi musik

Fordi det er så dejligt

Og gir’ et lille kik://

  


  

Tyve år på Fur

 

I tyve år har blæst og regn

Spillet musik på vor’ telte

Når solen bagte og himlen var høj

Har vi været ved at smelte

 

Bølgerne ved lejren på Fur

Har trommet i takt på sandet

Musikken vi spilled’ til blæst og regn

Har i sandhed været blandet

 

Når vi benytter tankens kraft

Så handler musik om men’sker

I virkli’heden er det lige fedt

Om du er dansk eller svensker

 

Derfor samles vi år for år

Og er som en stor familie

Dyrker vor’ glæder og plejer vor’ sår

I dansen til en kvadrille

 

Spillefolk, børn og andet fæ

Kvinder, mænd og droner

Spil nu lystigt til fælles dans

Så ingen sidder og troner

 


 

 

Besøg:

Blød som en sommerbrise
åbnede du mine døre
og fyldte mine rum
med en duft af forår

 


 

Dig

 

Det du ikke kunne sige

Men som gerne ville ud

 

Det du kunne sige

Men synes var for banalt

 

Det du fik sagt

Men var lidt usikker på

 

Det du fik udtrykt

Med glæde i din stemme

 

Det du var stolt af

Og smittede mig med

 

Det der gjorde

At du var dig

  


  

Lunt forår

 

Blid som et lunt forår

et spejl af mit hjerteblod

der har fast bopæl

i mit allerhelligste

 


  

Portræt 3

 

Stille

Beskeden

Hjælpsom

Ikke store ord –

når taletærsklen skal overskrides.

Nedslået blik

i mødet med andre

Hilsen – når det

af formelle grund er påkrævet.

Lyser op når

kendte ansigter viser sig.

 

Snakker i et væk

når der lukkes op.

 

har sine egne tanker

der er ikke plads til diskussion.

 

Bevæger sig blandt

potentielle venner –

er de til at få øje på?

 

Sagtmodig tyran

Skal inviteres!!!

 


  

Morgenvandet

 

Morgenvandets friske skvulp

Slikker min søvnige krop

Sovende vader jeg ud i bølgen

Måske vil den vågne mig op

 

Heroisk kaster jeg hele kroppen

I vandet som trænger ind i hver krog

Svømmende isner det mine hjørner

Og stimulerer mit arme skrog

 

Svømmer i land og blir’ lidt vindtørret

I pagt med vejret og moder natur

Dette er livet bar’ lidt forstørret

Der er nu no’et særligt ved Fur

 


  

Tavs

 

Tavshedens to sprog

snakker i stærke vendinger

en krænger kroppen ud af

og siger; jeg vil ikke ha’ dig

den anden signalerer varme

 

Tavshedens stive øjne

vender vrangen ud af

hensætter mig i koma

og længsel efter engang

at opnå din fortrolighed

                                                      

Tavshedens sproglige blokade

splitter mig i tusinde stykker

gir’ mig trang til at flygte

til et andet eksotisk land

og ikke vende tilbage

 

Tavshedens stille invitation

taler med imødekommende øjne

om at være ret ærlig

og bruge stemmens kraft

til at bygge noget sammen

 

Tavshedens opgør

med sig selv og stilheden

får min mund til at sige

at jeg ønsker at kende dig

som det du ønsker at være

 


 

 Ungen

 

En lille rund mave

På en rødhåret dreng

En lækker lille purk

På Fur på en eng

 

Et lille rødt hår

Sat på et dejligt smil

Tre store sodavand

I maven på Emil

 

En lille rund unge

Forældrenes gave

Li’ te’ a’ put i lommen

Her I naturens have

 


 

Moden

 

Du er så smuk

når du står der

og stikker op

af den uendelige vandflade.

 

Din profil spejler sig

i det stille bølgende vand

og hensætter mig

til drømme

om den svundne

fysiske ungdom,

da sanserne

havde nemt ved

at forføre mig.

 

Din blanke krop

reflekterer i solen

i kontrast til

dit markerede ansigt,

der fortæller lange

historier om

en forsvunden tid,

hvor også du

opfostrede børn,

der nu besøger dig

med glæde i øjnene

fordi du er deres.

 

 



Har du et eller andet fra furlejren som du gerne vil have offentliggjort, så mail det til:  meinhardt@famjac.dk