Kanonkugler

 

Jeg hører din stemme

når du reflekterer

på det usigelige

-

eksplosivt

-

med ord

som store tunge kanonkugler

pakket ind i dynger af

ha’, ha’ – cellofan

-

din overflade

synes uforandret

kærlig og fattet

-

Men dine øjne er blanke

som et stille hav

ved solnedgang